Når et par beslutter sig til at gå i parterapi, har det ofte været i tankerne længe før beslutningen bliver taget. Mange gang, når par kontakter mig, har den ene part insisteret på, at de skal prøve parterapi som en mulighed for at få løsnet op for de følelsesmæssige problemstillinger, de står med. Til tider er parret enige om dette og andre gange ikke men den anden part, vil godt være med til at give det en chance.
Sårbart og modigt, at ville forandringen
Mennesker reagerer forskelligt på terapi og det gør par også. Dog oplever jeg ofte en vis sårbarhed og til tider skepsis, når folk træder ind i min praksis. Som sagt er det ofte den ene part, der er mere insisterende på terapi end den anden og jeg kan nogle gange blive mødt med et vist forbehold overfor parterapi. Hvis folk ikke har erfaring med at gå i terapi eller måske erfaringer, der ikke er så gode, kan det tage lidt tid at finde tryghed i det. Det er altid mit ansvar, at lade begge parter blive hørt og at styrke en tillidsfuld atmosfære for begge parter.
Nogle par, kan berette om, at de har måttet tage tilløb for at kontakte mig (eller en anden terapeut) og de har været usikre på, hvad de gik ind til. Når man har det svært og har brug for hjælp, kan det til tider godt kræve lidt mod, at komme igang med terapi.
Fællesnævneren for al terapi er, at når noget er udfordrende, så er der noget, der bliver vigtigt. Det samme i parterapi. Der er ofte noget følelsesmæssigt og en masse vaner, der har fået overtaget i dagligdagen. Fælles er, at parterne ønsker en forandring men ikke nødvendigvis den samme forandring.
Skal man blive sammen, gå hver til sit eller være par på en anden måde?
Når man starter i parterapi, kan man sagtens have forskellige forventniger til “resultatet”. I den første samtale, spørger jeg nogle gange om parret har et mål/håb for forløbet. Det kan være, at få det bedre sammen igen, at få samlet stumperne op men nogle gange er det faktisk også at skilles på så ordentlig en måde som mulig. Især, når der er børn involveret, vil nogle par gerne arbejde med kommunikation og en ordentlig tilgang til hinanden.
Så parterapi er ikke kun det, at arbejde for, at parret skal blive sammen. Der kan være forskellige overvejelser og livsfortællinger, der er medskaber til, hvor det enkelte par ender. Udgangspunktet er så vidt muligt altid, at gå med det, som det enkelte par ønsker.
Barndommens værdier følger med ind i voksenlivet
Skal man tale om barndommen i parterapi? Det er der ikke et endegyldigt svar på. Nogle gange fylder barndommen meget og kan være medskaber til noget konfliktstof. Andre gange fylder den ikke så meget og vi hviler måske ikke så meget ved den.
Jeg kan godt finde på at spørge begge parter lidt om deres baggrund og hvad der var vigtigt fra deres barndom/ungdom. Hvad de har taget med af værdier og hvad de værner om derfra. Andre gange, er man måske ikke selv så bevidste om nogle værdier og handlemønstre man har med og som måske engang var brugbare og vigtige, men som måske nu er medskabere af nogle af konflikterne.
Når vi bevæger os ned af barndommens gade, gøres det med nænsomhed, omsorg og stor respekt. Vores levede liv gemmer på store og små epoker, omstændigheder, erindringer, følelser mv. Men de kan også gemme på handlemønstre, færdigheder, værdier og intentioner, som vi bringer med ind i voksenlivet. Ikke alt bliver vendt og drejet men det der kan være relevant for den enkelte og for parrets forståelse for hinanden og dem som par. Det kan være en følsom og sårbar vej at gå men nogle gange giver den også en anden selvforståelse og indsigt for partnerne og kan være med til, at de kan nærme sig hinanden lidt igen. Det at bevæge sig tilbage i historien er en del af helheden i parterapi og står ikke alene. Der så mange aspekter, der bliver foldet ud i fortællinger om levet liv og der tilstræbes altid, at få så nuanceret et billede på parret, som overhovedet muligt.
Kan parterapi være en slags kærlighedserklæring?
For nogle er det hensigten og intentionerne baseret på kærlighed og en villighed til en fælles forandring. Der kan være al mulig grund til kommunikationen er blevet dårlig de to personer imellem. Andre gange er det ikke nødvendigvis en kærlighedserklæring men en praktisk foranstaltning, som foreksempel at skilles på en ordentlig måde. En af de ting, jeg lytter meget efter er sproget de to parter imellem. Tonen kan sagtens være hård og anklagende samtidig med, man har en vis respekt for hinanden. Når den bliver sarkastisk, underkendende og nedladende kan jeg godt finde på at bringe min bekymring ind i samtalen og nævne, at jeg kan høre sarkasmen og hvad er historien om den. Sarkasme og underkendelse i alle henseender, kan være svær at bygge noget på. Sårede følelser og intentioner på egne og den andens vegne, samtaler om værdier, håb, drømme osv. kan være svære men dog med et blik på det, der er vigtigt for parret både sammen og hver for sig.
Har du og din partner overvejet parterapi?
Har i overvejet parterapi af forskellige årsager men er lidt usikre på, hvordan det foregår og om det kan være noget for jer? I er altid velkomne til at kontakte mig til en uforpligtende og fortrolig telefonisk samtale. Parterapi, har mange gode sider i sig og er en proces, man går i sammen med mig. Jeg rummer begge parter og tager på ingen måde parti. Det foregår i trygge omgivelser og min tilgang er både kompetent og professionel samtidig med jeg er indlevende og respektfuld. Ved en telefonisk samtale kan i få lidt svar på jeres spørgsmål og fornemme om det er noget for jer.
I kan booke en tid til en telefonsamtale her