I denne tid, er der mange af os, der går og forbereder os med glæde og forventninger til julen, der nærmer sig med hastige skridt. Mange af os, har sikkert travlt med mange gøremål både på vores jobs, i vores fritid og deltagelse til julearrangementer i børnenes institutioner og skoler.
Julen er hjerternes fest
Ja, for mange af os, er julen hjerternes fest men ikke for alle. Julen repræsentere for mange familier kaos, utryghed og skam. En del børn i Danmark vokser op i dysfunktionelle familier. Det kan være familier, hvor der er mange konflikter og kommunikationen er hård og bebrejdende. Der kan være alkohol involveret, der gør julen endnu sværere for de børn at komme igennem den.
Børn der vokser op i de familier oplever skam og en ensomhed, netop i en tid, der kalder på omsorg og sammenhold. Juletiden gør det ofte endnu svære for de børn, at være en del af en dysfunktionel familie. Som andre spejler børnene sig også i hinanden og de oplever måske deres kammeraters forældre aktiv deltage i jule klippe dagene, at de andre børn har en lille pakkekalendergave med og andet traditionsbundet i julemåneden. Fraværet af egne forældre eller forældrenes lave engagement kalder på en skamfuld følelse hos barnet. For hvordan forklarer man sine kammerater, om det der sker derhjemme? Følelsen af at være forkert og ensom, kan fylde endnu mere hos et barn, der i forvejen lever i en problemfyldt familie i julen. Skam er en indgribende følelse på barnets selvværd og egenidentitet, der, hvis den ikke bearbejdes, kan sætte spor langt op i voksenlivet.
Nissen vokser med ind i voksenlivet
Når børn vokser op i dysfunktionelle og problemfyldte familier, tager de følelserne og oplevelserne med ind i voksenlivet. Relationen til forældre og søskende bliver ikke nødvendigvis mindre problemfyldte selvom det voksne barn flytter hjemmefra og måske starter sin egen familie. Det kan være, at personen vælger ikke at have så meget med sin familie at gøre, da det er for smertefyldt. Måske er personen på mange måder en mønsterbryder og kan have arbejdet med sine egne følelser, for at blive bedre til at mestre forældrerollen end sine egne forældre. Måske har livet i en dysfunktionel og problemfyldt familie sat sig tunge spor, der har en gennemgribende konsekvens for personens egen måde at takle livet og de udfordringer, som det kan byde på.
Hvis vi ikke lære fra barnsben vigtigheden af tilknytning og relationsdannelse, kan det være svært som voksen at danne tætte og nære relationer til andre. Nogle ender selv i konfliktfyldte parforhold. Andre har måske sporadiske kærlighedsforhold imens andre igen ikke danner dybere relationer til nogen.
Barndommens følelser kan overvælde den voksne person ved højtiderne
Hvis barndommens traumer og svigt fra en dysfunktionel og problemfyldt familie ikke bearbejdes, kan de opstå, når familiemedlemmerne mødes igen til f.eks. jul. De forskellige roller og positioner, de hver især har genoprettes og de uudtalte følelsesmæssige frustrationer, kan sætte en stemning der hurtig kan antændes i konflikter. Verbale angreb og skænderier kan flyve hen over andestegen og i nogle familier kan alkohol og/eller fysisk vold også opstå. I alt det kaos, kan der være nye børn, der er klemt og kimen til den sociale arv er lagt.
Det er muligt, at ændre på påvirkningen af barndommens traumer
Mange der er vokset op i problemfyldte familier, kan berette at det kan være svært at komme ud af de følelsesmæssige og adfærdsmæssige mønstre, de lærte i barndommen. Men en del kan også fortælle, at de har lært at cope med de følelsesmæssige og til tider fysiske traumer, de er blevet påført igennem barndommen. Nogle vælger at definere et nyt forhold til deres familiemedlemmer, hvor de måske ser dem i begrænset omfang og andre ønsker ikke at have noget med dem at gøre. Hvilken strategi, der er bedst for den enkelte er en individuel og indre beslutning. Gennem samtaleterapi kan et menneske, der er vokset op i en dysfunktionel familie, få en større forståelse for sine livsomstændigheder og historie. Det kan finde og udvikle nye copingstrategier, som er mere ressourcefyldte for dets trivsel og livsglæde.
Du kan læse mere om copingstrategi her
Vi har alle et ansvar og ikke kun i juletiden
Oplever vi børn, der er i problemfyldte familie, har vi pligt til at reagere. Det kan være dit barns klassekammerat eller måske bedste ven. Vi kan altid starte med at lytte ufordømmende til barnet. Husk at uanset hvordan et barns forældre opfører sig, så vil barnet altid føle en loyalitet overfor sine forældre. Måske har du mulighed for at tale med forældrene, hvilket selvfølgelig også kommer an på din relation til dem, dybden af den problemfyldte adfærd osv. I sidste instans kan du ringe anonymt til din kommune med din bekymring.
Det koster ikke noget, at vise et andet menneske interesse eller smile til det. Det er selvfølgelig en hårfin balance at vurdere om et barn vokser op i et dysfunktionelt hjem. Normalteten spænder vidt og vi mennesker har forskellige værdisæt og traditioner ved f.eks. højtider. Men i familier, hvor man ved at miljøet kan være skadeligt for barnet, er det en god ide at vise lidt ekstra interesse. Det er langt fra alle børn fra dysfunktionelle familier, der skal fjernes. I nogle situationer er det nødvendigt og i andre kan familiebehandling fra f.eks. kommunens side, være medvirkende til et sundere miljø for familiens medlemmer. Det afhænger altid af situationen og den enkelte familie.
Men det koster ikke noget at smile til et barn og vise det interesse. Måske lidt ekstra i en tid, hvor hjerterne holder fest.