Som psykoterapeut bliver jeg ofte spurgt om, hvad forskellen er på henholdsvis psykoterapeuter, psykologer og psykiatere. Der er nogle ligheder og samtidig mange forskelle. De mest tydelige ligheder der er imellem de tre faggrupper er, at vi alle arbejder med menneskelige relationer, følelsesliv og psyke. Tilgangen til psykens sundhed og balance er dog også forskellig de tre grupper imellem. Desuden kan der findes forskellige retninger indenfor både psykoterapeuter og psykologer i deres arbejde med deres klienter.
Psykiaterens arbejdsområde
En psykiater er en læge, der har videreuddannet sig indenfor psykiatri. En psykiater kan specialisere sig indenfor f.eks. sindslidelser som f.eks. skizofreni og så videre. Psykiatere har mulighed for at udskrive medicin til at dulme psykiske smerter som psykoser, personlighedsforstyrrelser og lignene. Psykiatere kan i øvrigt sagtens have en videreuddannelse indenfor psykoterapi.
Psykologens arbejdsområde
En psykolog har en universitetsuddannelse som f.eks cand.psych. Efter endt uddannelse kan en psykolog få en autorisation og starte sin egen praksis op. Psykologer har mulighed for at stille diagnoser. Ligesom både psykoterapeuter og psykiatere, samtaler psykologerne også med deres klienter. Det er ikke et krav for en psykolog at gå i egen terapi.
Psykoterapeutens arbejdsområde
En psykoterapeut, har ofte videreuddannet sig i en psykoterapeutisk retning. At kalde sig psykoterapeut er ikke en beskyttet titel. I princippet kan alle slå sig ned med et weekendkursus og kalde sig psykoterapeut.
Mange psykoterapeuter, har dog lange uddannelser bag sig. For at blive medlem af Dansk Psykoterapeut Forening, skal man have læst minimum 4 år på en anderkendt uddannelse indenfor psykoterapi.
En uddannet psykoterapeut, skal have været i egenterapi igennem sin uddannelse. Des bedre terapeuten kender sit eget følelsesliv des bedre kan han eller hun, hjælpe andre.
Fælles for alle psykoterapeutiske retninger er, at støtte mennesker i at komme ud af vanskelige og problemfyldte perioder i deres liv. Mennesker der vælger at få hjælp hos en psykoterapeut, har forskellige grunde til det. Det kan være livskriser, sorg og tab de ønsker at få belyst og hjælp til at håndtere. Det kan være mistrivsel og forringet livskvalitet af forskellige årsager.
Har du overvejet psykoterapi?
Mennesker er forskellige og når vi har brug for hjælp, vælger vi udfra det, vi synes, kan hjælpe os. Det er helt naturligt og tryghedskabende. Det kan være lidt en jungle, at finde den rette hjælp, hvis livet gør ondt.
Det er ikke altid den lette løsning, der giver de bedste resultater.
Nogle gange, kan det lidt groft sagt siges, at quick fixes og hurtige løsninger er som at tisse i bukserne. De kan måske for en stund tage toppen af problemstillingen men får man ikke indarbejdet dybere forståelse og måske nye vaner, kan risikoen for at falde tilbage i de gamle mønstre være stor. Der findes mange bud på markedet og mange typer af terapi, coaches, psykologer osv. Det vigtigste er, at du fornemmer en god kemi med den, du kontakter. Ofte for at komme lidt mere til bunds med sine problemstillinger, er det i en længere proces med tid til fordybelse og læring i sit eget følelsesliv, livshistorier og adfærdsmønstre. Som terapeut, kan vi fortælle dig, hvad og hvordan vi kan tilbyde dig, vores hjælp men det er altid op til dig at vælge, hvem du har brug for at modtage hjælpen fra.
Har du lyst til at høre mere om, hvordan jeg kan støtte dig i din mentale og psykiske proces.
Hos mig handler det altid om dig. Derfor indleder vi et samarbejde i din udvikling. Jeg bruger min viden og erfaringer, som jeg stiller til rådighed for dig indenfor en struktureret ramme. Rammen er dog fleksibel og tilpasses dit behov. Vi finder sammen ind til de bagvedliggende mønstre og problemfyldte fortællinger, der er medvirkende til, at du har de udfordringer du har med. Igennem terapeutiske samtaler, finder du nye – og gamle – muligheder til forandring eller ny forståelse, som du kan trække op i din nutid. Vi forlænger din terapi udover de fastsatte dage med dine nedskrevne beretninger og andre terapeutiske skrivemetoder, som du får med hjem. Gennem et forløb hos mig, støtter jeg dig hele vejen.
Du velkommen til at kontakte mig for at høre, hvordan jeg kan hjælpe dig. Du er også meget velkommen til at booke en tid til en gratis forsamtale.