De fleste af os kan sikkert ikke sige os frie for, at havne i konflikter en gang imellem. Vi mennesker er sociale væsener og vi danner relationer på kryds og tværs. Konflikter kan opstå i familien, på arbejdspladsen eller i andre relationer som i venskaber. Når vi kommer i konflikt med hinanden, kan det være vores værdier og intentioner er modsatrettede eller at vi forstår situationer eller det sagte forskelligt.
Det kan være følelsesmæssigt belastende for alle parter, at være i en konflikt og det kan til tider ende med brud på relationen på grund af sårede følelser. Inden konflikten kommer der til, har der været en del andre signaler, hvor begge eller alle parter, har positioneret sig på bestemte måder. Når vi er i konflikt med hinanden, er vi ikke nødvendigvis altid bevidste om, hvilke positioner vi selv tager og det kan til tider være svært ikke at skyde med skarpt mod den anden eller til tider tage offerrollen på os, når vi føler os krænkede eller sårede.
Dramatrekanten kan sætte lys på vore positioner i konflikten
Dramatrekanten, der også kaldes offertrekanten er udviklet af den amerikanske psykiater Stephen Karpman i 1968, hvor han som studerende i transaktionsanalysen, udviklede dramatrekanten for at belyse, hvordan vi ofte agerer i konflikter. Når Karpman kalder dramatrekanten for dramatrekant, er det fordi, vi ofte påtager os nogle bestemte roller i de konflikter, vi indgår i.
De roller vi påtager os, ses ofte i dysfunktionelle familier eller i parforhold men kan sagtens forekomme i mere balancerede familier også, i samarbejdssituationer på arbejdspladsen og i venskaber.
Dramatrekanten har sit udspring i transaktionsanalysen, der kigger på, hvordan relationer og forestillinger udspiller sig imellem mennesker. Transkaktionsanalysen er en større psykologisk teori, jeg ikke kommer nærmere ind på her. Du kan læse mere om transaktionsanalysen her:
Hvilke roller er tilstede i dramatrekanten?
Nogle gange, kaldes dramatrekanten også for offertrekanten. Da betingelserne for at, dramaet i trekanten skal fungere, er at der altid er et offer tilstede.
Ingen af dramatrekantens roller er behagelige som sådan at være i og vi skal huske, at de altid udspilles ubevidst udfra en tillært adfærd, vi ofte også har med fra barndommen. Dramaet udspilles, da ingen af parterne er bevidste om, hvilken rolle, de påtager sig i konflikten og alle er styrede af deres følelser. Ingen tager ansvaret for klart og tydeligt, at give reelle udtryk for egne følelser og behov og positioneringerne og rollerne indtages udfra, hvad man har med sig i sin livsbagage.
Redderen:
Kendetegnes ved at fastholde både offeret og krænkeren i sine roller. Redderen fremstår egentligt sympatisk og tilbyder de andre sin hjælp. Redderen ønsker at hjælpe og mægle og kan blive intimiderende i sin iver efter at hjælpe. -Især hjælpe der, hvor der ikke er bedt om hjælpen. Redderen siger sjældent nej og vil gerne glatte ud i konflikterne. Han eller hun har et stærkt behov for at føle sig uundværlig. Redderen føler sig ofte skamfuld, fordi han eller hun ikke kan hjælpe, det de gerne vil. Redderen kan reagere med at blive kold og distancere sig, når følelserne tager overhånd.
Redderen er dybest set også et offer, da følelsen af skam over ikke at være god nok ofte følger personen. En redder, der ikke kan sige nej er på overarbejde i at mægle og glatte ud og kan derfor også brænde ud.
Krænkeren:
Kendetegnes ved, at personen indtager en rolle, som kritisk, skyder med skarpt mod de andre, sarkastisk. Personen har nul tolerance overfor fejl og påtaler dem gerne skarpt. Vel at mærke andres fejl. Han eller hun, griber gerne en chance for at fremprovokere konflikter, for at få afløb for egne negative opsparede følelser. Han eller hun bruger dominans og angreb, hvor skyld og skam også er medvirkende til at sætte ham eller hende i et bedre lys selv. Krænkeren har et stærkt behov for at føle sig overlegen og kan fremstå passiv aggressiv, vredladen og verbalt hånlig og sarkastisk overfor andre i konflikten.
Krænkeren er hurtig til at kritisere andre og finde fejl. Han eller hun er hurtigt til at påpege, at “det er din egen skyld”. Krænkeren har brug for at blive i konflikten og skyde skylden på de andre, så han eller hun kan føle sig overlegen. Istedet for at tænke i løsningsstrategier forbliver krænkeren i rollen som den indignerede.
Krænkeren er også et offer og kan føle sig som et offer, da han eller hun ofte godt kan fornemme, at andre finder hende/ham urimelig. Krænkeren har brug for rollen, for at dække over egne følelser af utilstrækkelighed og sårbarhed.
Offeret:
er kendetegnet ved, at få andre til at føle skyld. Uden offer ingen offertrekant, da både krænker og redder er koncentreret omkring offeret i en eller anden grad. Offeret synes, det er synd for ham eller hende og er en mester i at fritage sig selv for ansvar. Personen ønsker omsorg og har tydelige holdninger til, hvordan han eller hun ikke er medansvarlig i konflikten og det er synd for ham eller hende, at han/hun er endt i den situation. Offeret har en følelse af underlegenhed og afmagt overfor andre.
Kan en person have mere end een rolle?
I dramatrekanten, har vi ofte nogle primærroller men da et menneske er et dynamisk væsen, kan vi godt påtage os nogle af de andre roller i forskellige henseender. De roller, vi primært har med, har vi tillært gennem vores barndom udfra vores position i søskendeflokken, vores forældres evner til at håndtere konflikter og en hel masse andre subtile adfærdsmønstre. Når vi går i dramatrekanten, er det grundlæggende signal på, at der er noget, der mangler. Når noget mangler, skabes der en psykisk angst, der gør, at vi indtager rollerne. Manglen kan være for lidt kærlighed, mangel på anderkendelse, en indre følelse af mangel på selvværd eller troen på egne kompetencer.
Hvorfor er der altid et offer i en dramatrekant?
Hvis offeret ikke var tilstede, ville krænkeren og redderen skulle kæmpe indbyrdes om “magten” På et eller andet tidspunkt, vil en af de to falde ned i offerets rolle og “tabe kampen.” Offerets funktion er bygget på, at krænkeren og redderen har fokus på offeret, der føler sig hjælpeløs og måske som et gidsel i situationen, for han eller hun føler sig udenfor ansvaret i konflikten. Offeret får ubevidst både krænkeren og redderen til at føle skam.
I sidste ende, bliver alle i dramatrekanten til ofre.
Der er ingen reelle vindere i konflikten, da alle ubevidst kæmper for at deres “sandhed” er den rigtige og er frustrerede over, at de andre ikke kan se, hvor ret de hver især har. En konflikt, hvor man ubevidst tager de forskellige roller/positioner på sig er opslidende og der kommer sjældent gode løsningsforslag ud af det, da ingen i trekanten lytter til hinanden.
En dramatrekant kan udspilles lige fra to personer til flere personer. Da vi ubevidst har en primærrolle, er det den, vi træder ind i i konflikten. Men da vi også har de to andre roller mere eller mindre i os, kan de også komme til udtryk i konfliktsituationen.
Gode råd til at komme ud af de fastlåste roller.
Det gælder for alle, der ønsker at arbejde sig ud af konfliktfyldte relationer uanset om det er i familien, arbejdspladsen eller andre relationer, at reflektere nøje over egen primæreposition.
Hvilken rolle, har jeg en tendens til hurtigt at påtage mig? Hvordan takler jeg konflikter? Hvilke følelsesmæssige reaktioner kommer til udtryk? Og så videre. Det kan være sårbart men bestemt også modigt, at forsøge at kigge lidt på sig selv udefra. Det første skridt, til at bryde ud af offertrekanten er ærligt, at kigge på sin egen deltagelse og adfærd i konflikterne. Uden at bebrejde sig selv men egentligt mere på en selvkærlig måde acceptere, at det er sådan og sådan man har ageret, hvordan kan jeg ændre på det.
Offeret:
- Træn dine færdigheder i at sige mere åbent og ærligt, hvordan du har det.
- Tag ansvar for egne følelser og behov.
- Sæt grænser på en konstruktiv måde i, hvad du vil være med til og ikke med til.
- Lyt til konstruktiv kritik/feed back på en nysgerrig og åben måde.
- Tag imod anderkendelse fra både andre og dig selv.
- Arbejd dig væk fra en position der hedder Du er god nok – jeg er ikke god nok til en mere balanceret position: Jeg er god nok – du er god nok
Redderen:
- Stå ved dig selv og træn dig i at mærke dine behov, så du kan sige tydeligt “Ja” eller “nej”.
- Lad være med at ville redde/hjælpe andre, uden de har bedt om det.
- Istedet for at give råd, så spørg; Hvad tænker du? Hvordan kan vi evt. løse xxx sammen?
- Tal pænt om dig selv og giv dig selv den samme anderkendelse, som du ønsker at give andre.
- Forvent ikke andres taknemmelighed, når du hjælper dem. Men hjælp andre, når der er et behov for det og fordi, du har lyst.
- Arbejd dig væk fra en position, der hedder: Jeg er god nok – du er ikke god nok til en mere balanceret position: Jeg er god nok – du er god nok
Krænkeren:
- Træd et skridt tilbage og arbejd med at lytte ufordømmende til andre.
- Arbejd med din empati og sænk dine parader.
- Omfavn og anderkend dine egne sårbare sider: usikkerhed, afmagt, at du også ind imellem har brug for en reel hjælp, vrede osv.
- Stop med at finde fejl og tale negativt om andre.
- Bliv hos dig selv og dine egne følelser, når du giver feed back uden at angribe eller placere negative følelser som f.eks skyld, hos den anden.
- Sig fra og sæt grænser på en konstruktiv måde.
- Arbejd dig væk fra en position, der hedder: Jeg er god nok – du er ikke god nok til en mere balanceret position; Jeg er god nok – du er god nok
Dramatrekanten er i et eller andet omfang altid tilstede i konflikter. Det kan være svært at træde ud af den men er du bevidst om din egen ageren og rolle, er det i hvert fald et skridt i den rigtige retning. Når vi træder ud af den og forsøger i konflikter, at arbejde hen imod en løsning samtidig med, vi anderkender de følelser, der er hos os selv og hinanden, er dramaet allerede blevet mindre. Hvis vi arbejder med at udvikle færdigheder, som at tage et egetansvar, turde sige tydeligt til og fra samt kunne sige undskyld, hvis vi sårer andre også selvom det ikke var hensigten, kan vi højne enten samarbejdet på arbejdet, parforholdet eller relationen i familien mv.
Ingen af os kan frasige os nogen af de tre roller men vi kan hver især være bevidste om, at arbejde med at reducere dem hos os selv og uden at plante skyld hverken ved andre eller os selv erkende, at processer tager den tid, de tager. Når vi gør vores bedste og tør forandringerne, så kommer man måske nogle gange tilbage i sin rolle, når følelserne og livet bliver lidt svært. Op på hesten igen og istedet for selvbebrejdelse så tænk, hvordan kan jeg gøre det anderledes næste gang? Hvad kan jeg lære om mig selv her, som jeg kan bruge i min selvudvikling? Hvad er på spil for mig? Hvad er vigtigt, for at jeg kan indgå i sunde relationer og have det godt med mig selv og andre?
Er du nysgerrig for at vide mere om Dramatrekanten
Hvis du søger på dramatrekanten eller offertrekanten, vil du kunne finde meget litteratur og viden om emnet. Dramatrekanten kan give os et overblik over, hvilke roller der udspilles i en konflikt og hermed også muligheden for at reducere at konflikten/konflikterne bliver fastlåste.
Det er en måde, hvor vi kan lærer os selv bedre at kende og vores egen ageren i svære situationer i livet. Dramatrekanten er udefra set en spændende dynamik i relationelle møder men kan være medvirkende til i konflikterne, at par kan gå fra hinanden, demoniseringer og skyldsplacering, arbejde og miljø forringes, at vi videregiver vores roller til vores børn mv.
Det første skridt til en bedre indre forståelse og balance er bevidstheden om eget ansvar og hvilken rolle man har en tendens til at påtage sig. Når een træder ud af dramatrekanten, kan de andre måske forsøge at trække en ind igen ubevidst. Tager man udgangspunkt i sig selv og egne følelser i konflikten samtidig med, at man ikke peger fingre eller vil fikse, er der grobund for en sundere måde for alle at være sammen på. Også når konflikten rammer.