Ikke alle, der går i parterapi har børn. Men en del har og børnenes trivsel er også et emne, vi taler om i parterapi. Når et par ikke har det godt sammen, kan de til tider være meget optaget af, hvad der foregår imellem dem og de problemer, de føler, deres parforhold har udviklet sig til. Par er forskellige og håndterer deres udfordringer forskelligt. Ofte, når jeg møder et par, har de trukket den ret langt, inden de vælger, at kontakte mig og deres fælles udfordringer og følelsesmæssige tilstande, kan være gået i hårdknude. Deres fælles intentioner, er dog altid, at de ønsker en forandring og en vej, hvor de kan få en bedre trivsel enten sammen eller hver for sig.
Børnene er et sårbart emne
Når samtalen falder på børnene, opstår der often en anden følelsesmæssig intensitet i samtalen. Begge parter elsker deres børn og deres ønske for dem, er at børnene kommer så problemfrit ud af situationen som mulig. Dog vil børnene altid være påvirket i en eller anden grad af forældrenes mistrivsel og problemstillinger, der er relateret til deres parforhold.
Problemer og udfordringer i parforholdet er ikke kun mellem de to partnere. Er der børn involveret, har det også en effekt på deres trivsel i familien.
Gennem stemningerne forstår vi virkeligheden
Selvom vi som forældre, forsøger at skåne vores børn for at høre unødvendige og problemfyldte samtaler, kan vi ikke undgå, at de opfanger noget af det, der foregår i hjemmet. Vi kan alle opfange stemninger og børn i særdeleshed er gode til at opfange disse samt aflæse vores kropssprog. Stemningerne i hjemmet, kan vi ikke rigtig skjule, da de er baseret på hændelser, følelser og samværet.
De fleste af os, kan sikkert erindrer gode stemninger, fra en ferie eller en hyggelig stund med betydningsfulde mennesker. Mange af os, kan sikkert også nikke genkendende til en tung/trist/vred stemning mellem os selv og evt. vores partner, vores forældre, søskende eller venner. Stemninger er medskabende til, hvordan vi agere og forholder os til os selv ot vores omverden.
Når et par er uenige eller er i nogle omstændigheder, hvor det er svært at agere og være i, kan børnene højst sandsynligt godt fornemme stemningen og vil reagere på denne.
Børn reagerer forskelligt på det de fornemmer
Børn reagerer på forskellig vis, både når de oplever glæde, ked-af-det-hed, bekymring mv. Derfor påvirkes børnene også af forældrenes parforholdsproblemer uanset, forældrenes intentioner om at skåne dem. De fleste forældre, forsøger altid at tage hensyn til deres børn og kan komme til at føle skyld, når børnene reagerer på situationen.
Nogle forældre kan fortælle, at deres børn viser vrede imod dem, når de mærker forældrenes frustrationer og følelsesmæssige udfordringer som par. Andre at børnene går ind i sig selv, lukker sig væk bag en gamercomputer og bliver utilnærmelige. Andre børn reagere på andre måder men som er tydelige for forældrene, at de mistrives i situationen.
Heldigvis, har de fleste forældre blik for, at deres situation også har konsekvenser for børnene. Det er ikke ensbetydende med, at det så bare går over. Men da forældrene ønsker deres bedste både for børnene og dem selv, forsøger de at tage ansvar og handle på det.
Derfor kan parterapi være en investering for bedre trivsel for hele familien
Uanset om man ender op med at blive sammen eller gå fra hinanden, kan parterapi løsne op for fastlåste handlemønstre og give parret en anden forståelse for dem selv og hinanden. Samtidig med større forståelse, giver der hen af vejen også en bedre trivsel, der kan give mere overskud til børnene og familien.
Det er svært, at være i en situation, hvor man måske ikke ønsker, at være i forholdet mere af forskellige årsager. I parterapi arbejder vi med de forskellige muligheder, der er. Nogle gange finder folk sammen igen og andre gange ønsker de, at gå fra hinanden. Hvad der er rigtigt for det ene par er det ikke nødvendigvis for det andet. Det der bliver vigtigt er, hvordan de møder dem selv, hinanden og deres børn i en for alle svær situation.
Kommunikation er altid en del af et parterapi
Når et par går i terapi, går de også i en udviklingsprocess på forskellig vis. En af de områder, vi arbejder med er, hvordan parret kommunikerer med hinanden. Hvordan gjorde de tidligere? Er der forandringer i kommunikationen, de gerne vil tale om? Hvad er de opmærksomme på ved sig selv, -og ved den anden? Hvad er deres forventninger og intentioner, når de kommunikerer osv.? Er der andre måder, der er mere hensigtsmæssige at kommunikere på og kan nye metoder læres?
Alt det bliver en del af forløbet og processen i samspil med andre vigtige elementer i terapien. Formålet er, at skabe mening, intensitet og værdier for det enkelte par og deres familie, så de på bedste vis, kan tage beslutninger om, hvad det rigtige er for dem at gøre fremadrettet.
Overvejer i et parterapiforløb
Når et par kontakter mig, har de ofte prøvet længe på egen hånd. Ind imellem kan et par fortælle mig, at de føler det som en fiasko, at de ikke kan selv og søger hjælp. Min personlige holdning er, at det ikke er en fiasko at søge hjælp, når man står i fastlåste situationer. Tværtimod synes jeg, at det er både at tage sig selv, sit parforhold og sin familie alvorligt. Til tider, kan det være sundt at få arbejdet med nogle andre perspektiver og forståelser for sin situation og derudfra træffe de valg, der er vigtige og rigtige for parret og for deres familie.
Hvis du og din partner ønsker at høre nærmere om, hvordan et forløb evt. kan hjælpe jer med jeres udfordringer, er I velkomne til at booke en tid til en uforpligtende, men samtidig fortrolig, telefonisk samtale. Gennem samtalen fortæller I lidt om, hvad der ligger til grund og hvilke overvejelser, I har gjort jer. Jeg præsenterer jer for forløbet og de overordnende rammer omkring det, hvorefter I kan træffe et valg om, om det er den vej, I skal gå. Jeg har erfaring med både, at det er den ene part, der tager kontakten og laver aftalen med mig på begges vejne, eller at begge parter sidder med til telefonsamtalen og de så har medhør på og begge bliver hørt, hvorefter de som par, kan træffe beslutningen om at starte i terapi hos mig.
Du kan booke en tid her