Skam er bundet op på kulturelle og sociologiske kodeks og findes i alle kulturer. Det, de forskellige kulturer vægter højest i forhold til skam, kan afhænge af andre kulturelle og historiske koder, der definerer mennesket i bestemte geografiske områder. Vi kender måske til begreber som æresrelateret vold og drab, hvor skammen er kollektiv for eksempel på grund af et familiemedlems ulydighed. Ofte en piges og hun så skal straffes for sin brøde mod familiens ære. Skam er i mange kulturer knyttet op på køn. Det gælder også i vores kultur omend der sker et skred og en udvikling. “Hun viser da også for meget af sin krop frem” “Hun er da billig” og så videre. Andre typer kulturel skamfølelse kan være, at være arbejdsløs og udenfor arbejdsmarkedet, sygemeldt med stress, overvægtig eller fattig. Skammen kan være en indre følelse, der er bundet op på ens egne værdier og forestilling om det gode liv. Samtidig kan skammen komme udefra som resultat af andres vurderende blikke. Eller den kan også være italesat for eksempel politiske debatter om fattigdomsgrænser, “fedmepedemi”, kontanthjælp til arbejdsløse og så videre.
I vores kultur, kender vi alle historien om syndefaldet, hvor Eva fristede Adam med æblet og de blev forvist fra paradisets have. Fortællingen er fortællingen om seperation og hermed også en fortælling om et “urtraume”, der i Freudiansk forstand kan tolkes som det lille barns undfangelse, hvor det kommer til en kold verden efter at have lagt i moderens beskyttende liv i ni måneder.
I de fleste fortællinger findes der ofte en før nutid, der rummer noget paradisisk – en bedre tid. Man kan finde eksempler på dette i ikke-bibelske fortællinger, som for eksempel urhistorier, politiske anskuelser som Carl Marx, psykologiske som Freudianske, filosofiske som Søren Kierkegaard eller Jean Poul Satre samt mange andre anskuelser. I alle eksemplerne er nutiden fyldt med skam og fremtiden kan ofte virke sort med skyldfølelsens mørke truende skyer hængende. I de fortællinger, ligesom i fortællingen om syndefaldet, bliver mennesket grebet af en skamfølelse over det, de har ødslet bort eller mistet. I syndefaldet opdager Adam og Eva pludselig deres egen nøgenhed og må i skam dække deres køn med et figenblad.
Skammen er et grundvilkår, vi alle har med i vores liv. Hvordan den udleves, føles og kommer til udtryk, handler om mange omstændigheder som både sociokulturelle, psykologiske og menneskelige adfærdsmønstre er med til at definere. Skammen har sin berettigelse i vores menneskelige eksistens samtidig med, at den kan være altødelæggende for individet under bestemte omstændigheder og forudsætninger.
Hvad er skam?
Skam er en følelsesmæssig reaktion på oplevelsen af f.eks. afvisning, latterliggørelse og både ydre og indre påtalelser. Skam er sammensat af både indre og ydre omstændigheder og er både følelsesmæssig og kulturel betinget. Skam er en smertefuld følelse, der både indeholder ydmygelse, krænkelse, forlegenhed samt vanære og tab af selvfølelse.
Skam er bundet op på syns og høresansen, da vi igennem skammen oplever os selv med andres øjne og kan høre, hvordan andre -eller vi selv, tiltaler os, udskammer os eller bruger skammen som opdragelse af det lille barn. Vi kan se os selv udefra. Mange af os, kan have svært ved f.eks. at se os selv på billeder. Den direkte konfrontation med os selv og vores, -i vores egne øjne, mangler, kan få skamfølelsen til at bruse i kroppen. Vi føler os eksponeret og “nøgne” for andres vurderende blikke. Ofte er følelsen en indre oplevelse og andre ser ikke nødvendigvis de mangler, vi selv ser.
Hvorfor føler vi skam?
Skam kan ligne andre følelser som f.eks. skyld. Dog er de to følelser ikke ens, da skammen er tungere at bære idet, den sætter sig på vores identitetsopfattelse og kan give os fornemmelsen af andres vurderende blikke på os og dermed afsløring af vores fejl. Skyld er bundet sammen med moralske fordringer og vores forestilling om, hvad det vil sige at være et godt menneske. Er skammen tung at bære, sætter den sig på vores adfærd, hvor vi kan virke undskyldende overfor andre, ydmyge på en selvudslettende måde, krympe os og måske endda gemme os væk.
Skammen er medvirkende til at bevidstgøre os om os selv udefra. Igennem følelsen af skam, kan vi “se” os selv med andres blik. Hvem kender ikke følelsen af, at en mor, lærer eller anden sender os et blik, der kan få os til at krympe os.
Omkring to års alderen begynder det lille barn, at løsrive sig fra sin mor og udforske verdenen på egen hånd. Barnet begynder, at udvikle talesprog, bliver renlig og dets motorik styrkes. Når barnet mestrer og udvikler sine færdigheder, får det en følelse af det modsatte af skam. Nemlig stolthed, der styrker dets tro på sig selv og egne færdigheder. Når det til tider alligevel går galt opstår skamfølelsen. Vi kan som forældre og nære voksne til barnet reducere følelsen af skam, ved ikke at påtale fejlene, men i stedet hjælpe og støtte det i at prøve igen og fokusere på de områder, hvor barnet lykkes. Skam udvikles som følelse i barnet og hvis barnet er opdraget med skam, kan det senere sætte sig som en selvforståelse i barnets identitet. Et voksen menneske, der har mødt meget skam i sit liv, vil også hurtigt komme tilbage i følelsen og det kan påvirke personens egenopfattelse såvel som tro på egne færdigheder. Altså sætte sig som en negativ identitetskonklusion på personens egenfortælling om en indre oplevelse af eget selvværd og selvtillid.
Kulturel skam
Skam er medvirkende til at definere vores kultur og hvad vi vil tillade og ikke tillade i en kulturel kontekst. Skam i en kulturel kontekst, hænger også sammen med social kontrol af både negativ og positiv karakter. Et eksempel kan være, udskamning af folk, der sætter sig fulde bag rattet på en bil eller taler i mobiltelefon og forårsager ulykker. Et andet og mere krænkende eksempel kan være, at kvinder stadig betragtes som billige, hvis de har mange skiftende partnere, hvilket ikke gør sig gældende for mænd. Skammen kan være påtalen af, at hun måske lige skal tænke sig om. Det kan også være påtalen af kvinders tøj og udtryk, som kan virke skammende. Hvis tøjet – i andres øjne – bliver for nedringet, er man selv “skyld” i et potentielt overgreb. Negativ social kontrol florerer også i den danske kultur, om vi vil det eller ej. Alle former for kontrol af individet, har skammen med som følgesvend.
Skammens farver
“Vi skal altid spørge ind til fortællingen om stolthed, før vi hører historien om skammen”
Ifølge psykolog Martha Cullberg Weston findes der både hvid, lyserød og rød skam. Hun inddeler skammens alvor og skadelige konsekvenser i farver. F.eks. den sorte skam er kulturel betinget. Hvorimod den røde skam, der ofte kommer til udtryk med en følelse af flovhed er den mere almindelige skam, hvor vi er kommet til at dumme os eller har været ude for et lettere uheld, som f.eks. at falde et offentligt sted. Hvis vi har haft et uheld, kender de fleste af os sikkert, at vi lige kigger rundt, for om nogen har set os. Vi griner også selv, hvis vi falder, som et værn og forsvarsmekanisme mod følelsen. Den dybe og voldsomme skam, er den hvide skam, hvor vi kan få udviklet en kronisk følelse af at være forkert og skammen sætter sig ødelæggende på vores selvforståelse og identitet.
Martha Cullberg Westons bog hedder; “Fra skam til selvrespekt“, hvis du har lyst til at dykke mere ned i emnet.
Kan dyr føle skam?
Vi mennesker tolker dyrenes adfærd udfra vores egen følelsesmæssige forståelse. Os hundeejere, kan nærmest se på vores hund, når den har gjort noget forkert. Men føler den skam eller er det os der tolker det? Begrebet antropomorfisme, er et fænomen, hvor vi mennesker gerne vil have vores dyr til at ligne mennesker. Personligt mener jeg, at mine hunde og heste, kan føle og mærke, hvordan jeg har det. De har empati, da de er sociale væsener og lever i sociale hierakier indenfor deres race. Dyrene evner at reagere på vores stemninger. Især flokdyr som hunde og heste, er deres evne til at kunne aflæse følelser også medvirkende til flokkens sundhed og sikkerhed.Heste og hunde opdrager på deres afkom og sørger for, at deres føl og hvalpe kender deres plads i de sociale normer, der kendetegner deres racer. Disse to racer er især kendt for deres samspil med mennesker og gavnlige effekt på vores psyke og fysik. Andre dyr, som f.eks. katte har også udvist stærke evner til at knytte sig til mennesker.
Du kan læse mere om hundes evne, til at føle skyld her;
Forskellen på skyld og skam
De to begreber skyld og skam bruges ofte i flæng. De er også i familie med hinanden og alligevel er der nogle forskelligeheder.
Hvor begrebet skam er knyttet an til vores egen forståelse og identitet, er skyld knyttet an til vores moral. Når vi føler, vi har gjort noget forkert, giver det os dårlig samvittighed. Det kan være konkret, både ved bevidste og ubevidste handlinger. Et godt eksempel kan være, en ung med spiseforstyrrelser, der spiser. Hun føler sig skyldig over handlingen. Skammen er en indre følelsesmæssig reaktion på handlingen . Hun kan skamme sig over, sin -i hendes egne øjne -mangel på kontrol. Så på sin vis hænger de to begreber sammen. Skyld kan som skam være en stærk følelse men kan også være mere flygtig afhængig af situationen. Skammen kan også være flygtig men er en stærkere indre fortælling om, at “jeg er forkert” Det vil sige, at skyld er hængt op på noget man gør og skam er hængt op på noget man er.
Mennesker med forskellige følelsesmæssige udfordringer som stress, angst, depressioner og andet, mærker ofte samtidig en skam forbundet med deres problemstillinger. De kan fortælle, at de føler sig forkerte både i egne og andres øjne. At de ved, de måske ikke kan det samme, som deres relationer og deres udfordringer begrænser dem. Skammen har gode vilkår og er desværre medskaber til at skade personens identitetsopfattelse.
Samtaleterapi, hvor der arbejdes med at finde historierne om stolthed, kan være medvirkende til at ændre på negative identitetskonklusioner. I samtaleterapien bliver de problemfyldte historier taget alvorligt samtidig med, at de ressourcefyldte historier også bevidstgøres. Kort sagt, samtaleterapi kan hjælpe mennesker med skamfyldte fortællinger til at se sig selv i et mere positivt og ressourcefyldt lys.
