I sidste måned skrev jeg om impostorkomplekset og lidt om selvværd vs selvtillid, og begge temaer går godt i spænd med aprils tema der handler om de psykologiske begreber skyld og skam.
Skyld og skam er to begreber, der ofte bliver nævnt i samme sætning, når jeg taler med mennesker, der er ramt af en indre følelse af skyld og skam. De kan også være svære at skelne fra hinanden, da de på mange måder er to sider af samme sag. Dog er der grundlæggende forskelle på de to følelser, som jeg vil redegøre for her.
Skam Skammen lever i det skjulte Den kommer snigende som en tyv om natten og intet sted i mit indre er fredet Den fodres af de andres blikke og min sjæl krøller sig sammen som et stykke brugt papir Skammen får min krop til at reagere uden min kontrol Blikket flakker og pulsen stiger En allestedsnærværende følelse af at ville krympe og falde ned i et mørkt hul Væk fra blikkene, fra samfundets normer om rigtig og forkert Skammen identificere mig med en skrigende forkerthed Skammen lyser med et nådesløst neonlys og sætter spørgsmålstegn ved min ret til eksistens Skammen lever i det skjulte
Skam er en grundfølelse
Skam er en følelse, der kan genkendes af de fleste mennesker. Det er en grundfølelse, vi alle kan blive ramt af i større eller mindre grad. Skam sætter sig på vores identitetsopfattelse og kan få os til at sætte spørgsmålstegn ved vores egen eksistens. Skam skaber grobund for en indre følelse af at være forkert.
Skam har mange forskellige nuancer og selvom de fleste af os kender til skam, behøver den ikke være invaliderende for et menneskes selvfølelse. Nogle gange kan den være forbigående. F.eks når man kommer til at sige noget fjollet, der ikke bliver opfattet, som man gerne vil eller andet.
Den invaliderende skam
Skam kan give en øjeblikkelig følelse af at være forkert og kan sætte sig på selvværdet og følge en gennem livet. Et af de store problemer med skam er, at vi kan føle skam over at vi skammer os og derfor ikke får talt om det. Nogle forældre kan bevidst opdrage med skam. “Se nu hvad du har gjort? Synes du, det er sjovt at alle kigger på dig, når du skaber dig sådan?” osv. Ofte er det en afmagt fra forældrenes side og ikke nødvendigvis invaliderende, hvis det hører til sjældenhederne. Det er mere, hvis barnet oplever gentagne udskamninger gennem barndommen at forkertheden flytter ind i barnet. På den måde, kan skam følge ubevidst med fra barndom og op i voksenlivet.
Skam kan virke begrænsende for et menneskes lyst til at udfolde sig og give udtryk, da det har en erfaring med at være forkert og derfor kan være bange for, at blive set og dømt af andre.
Skam opstår gennem sociale relationer og spejlinger. Følelsen af skam er kendt i alle kulturer men kan komme til udtryk på forskellig måder.
Du kan læse lidt mere om skam her
Der findes efterhånden en del litteratur om emnet skam, hvis du har lyst til at blive klogere på følelsen.
Skyld vs. skam
Skyld bliver til tider forvekslet med skam men er en anden følelse omend de to følelser kan sættes i samme kategori.
Skyld: Er en følelse af dårlig samvittighed, hvis vi konkret har handlet eller sagt noget forkert. Skyld er knyttet op på handlinger og adfærd. Vi kan sagtens føle skyld, hvis vi f.eks. har sagt eller gjort noget forkert, som vi gerne vil undskylde for eller angrer.
Skam: Er en indre følelse af at være forkert. Man skammer sig over sig selv og føler sig forkert. Skam er både en udefra og indefra oplevelse. Hvis et menneske bliver udskammet af andre og andre ser misbilligende på det, kan det mærke de andres fordømmelse og føle skam.
Humor og grin kan reducere skam: Mange af os kender det, at vi kommer til at grine, hvis andre f.eks. slår sig eller skvatter. Det er for så vidt ikke særligt pænt, at grine af andre men til tider, kan vi ikke selv stoppe det. Det er på en måde en lettelse, at det ikke var os selv, der var i centrum for fadæsen. Hvis personen griner med, er det ikke nødvendigvis fordi han/hun føler, det er sjovt men fordi han/hun føler flovhed eller skam. Flovhed er en underkategori i skammen og ikke så invaliderende. Man kan tale med personen om, om han/hun er ok og give lidt kærlig omsorg.
Min underviser på DISPUK Anette Holmgren, sagde i en undervisningstime nogle tankevækkende ord om det at grine, når man skammer sig. Hvis man kigger på bødler, mobbere mv. Så griner og håner de ofte deres ofre. Dette er også for at vise deres magt men kan det også være for at skjule deres egen skam -og her også skyld – over deres opførsel og handlinger mod ofret? Ret så tankevækkende, synes jeg.
Du kan hører Anette Holmgrens tanker om skam her
Vi skal have historien om stolthed før historien om skam:
Skamfølelsen reduceres og “forkertheden” bliver mindre eller forsvinder gennem omsorg, oprigtig nærvær og kærlighed. Når jeg taler med mennesker, der bærer på skam, lytter jeg også efter der, hvor de lykkedes. Hvad var det de kunne og hvad var deres intention? Vi folder flere sider af fortællingerne ud og sætter lys på de ressourcer og færdigheder, der bliver talt frem i skamfortællingen. På den måde, bliver fortællingen om skam udfordret, så den ikke står alene. Den er der stadig og følelsen underkendes ikke men gennem eksternaliserende samtaler og undersøgelser af, hvad der er vigtigt og betydningsfuldt for personen, arbejder vi med, at reducere følelsen af den invaliderende skam.